Uddannelsen består af:
- Et afklaringsforløb på op til 12 uger
- Undervisning
- Praktik
- Evt. bo undervisning, kreative fag og værkstedfag
I de første 12 uger afprøver du forskellige muligheder, opgaver og aktiviteter. Sammen med dine forælder og UU finder du ud af hvordan resten af din uddannelse skal tilrettelægges og det bliver skrevet i din uddannelsesplan.
Undervisningen kan foregå samme sted eller flere forskellige steder i løbet af de 3 år. Der undervises på små hold, hvor der tages udgangspunkt i dine behov og forudsætninger.
Din praktik foregår i virksomheder og/eller institutioner.
I din uddannelse kan der også være andre fag og aktiviteter, som giver dig personlig udvikling og bedre mulighed for at klare dig selv. Det kan være fag som bo undervisning, lære om økonomi, kontakt til offentlige myndigheder, prøve forskellige former for fritidsaktiviteter.
Under din uddannelse, vil du oftest have en kontaktperson på uddannelsesstedet.
Din UU-vejleder besøger dig på uddannelsesstedet 1 til 2 gange om året, hvor vi har en samtale om din uddannelse. Dine forældre kan også deltage. Ved samtalen bliver din uddannelsesplan justeret efter behov.