I samarbejde med det enkelte team på skolen kan der iværksættes forskellige former for praktikforløb i det 8. og 9. skoleår. Den unge udarbejder en arbejdsformular med en prioriteret liste over områder, hvorefter kuratoren eller UU-vejlederen tager kontakt til en praktikvirksomhed og aftaler et besøg. Ved besøget tales der om de fornødne detaljer ved forløbet.
§ 9 stk. 4 forløb er en kombination af dage i skole og dage i praktik. Der stilles krav om at den unge skal modtage undervisning i dansk, engelsk, matematik og fysik. Praktikforløbet kan højst vare 13 uger sammenlagt. Hvis der fx er praktik en dag om ugen kan forløbet strækkes over 65 uger.
§ 33 stk. 4-7 forløb er også en kombination af dage i skole og dage i praktik, men kan strække sig over en længere periode og med mulighed for dispensation for undervisning og afgangsprøver.
Begge forløb er i tæt samarbejde med den unge, forældre, skole og kurator/UU-vejleder.
Begge forløb er ulønnede og den unge er forsikringsdækkede.