Værdigrundlag
Som praktiserende vejleder vil jeg bruge mine erhvervede vejledningsrelevante faglige kundskaber på følgende måde:
- Jeg vil med flid og omhu efter bedste skøn anvende mine vejledningsfaglige kundskaber til gavn for mine medmennesker
- Jeg vil drage lige samvittighedsfuld omsorg over for enhver jeg vejleder
- Jeg vil ikke uden vægtig grund videregive hvad jeg som vejleder har erfaret
- Jeg vil til stadighed udvide mine vejledningsfaglige kundskaber
Retningslinjer
Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte.
Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge som uden særlig vejledningsindsats vil få vanskelighed ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse.
Vejledningen skal tage udgangspunkt i den enkeltes interesser og personlige forudsætninger for at understøtte den vejledtes muligheder.